Partnerskab for takeaway-emballage er nu på LinkedIn

Partnerskab for takeaway-emballage (PFTE) har lanceret en LinkedIn-side, hvor vi løbende vil dele nyheder og indblik i arbejdet med at udvikle et nationalt pant- og retursystem for takeaway-emballage. LinkedIn bliver et supplement til PFTE’s øvrige kanaler og skal gøre det lettere for virksomheder og andre aktører at følge udviklingen, se eksempler fra arbejdet og få information om kommende aktiviteter.

Der er flere måder at holde sig opdateret på PFTE’s arbejde: På hjemmesiden findes information om formål, organisering og aktiviteter samt nyheder, centrale dokumenter og resultater. Nyhedsbrevet giver løbende opdateringer direkte i indbakken, og på LinkedIn deler vi kortere indblik, status og highlights undervejs.